Manifest 2018 Social Media by Heart

Tid til refleksion og tanker om det nye år

Som vanligt tager jeg et dyk ned i Dorte Lytjes univers, i form af Manifest 2018 Online Nytårskur – en rejse ud i tankerne om året der er gået og om året der venter forude for Social Media by Heart.

Som sidste år, har jeg valgt at bruge min Leuchtturm 1917 notesbog, til at nedfælde mine ord. Jeg læste dem fra december 2016 før jeg gik i gang med at tage fat på det nye. De ting der stod der i min notesbog, gav mig virkelig meget….at nogle af de ting jeg havde sat mig for, rent faktisk var sket, men også at der var ting jeg ikke havde fået realiseret.

Nej, jeg nåede ikke alt det jeg havde drømt om, men de var en del af mine tanker undervejs i 2017, og har stadig hjulpet mig på vej.
Jeg har rakt ud og fået hjælp mange steder fra – jeg har investeret i professionel hjælp til nogle ting jeg ikke selv var god til, og derved frigivet tid til det jeg skulle fokusere på.

Jeg har blandt andet fået et samarbejde i gang med Thomas Martinsen fra Videokursus.com, og det kommer der mere om i 2018. Han er en fantastisk mentor for mig, og en stor støtte i forhold til min business.

Manifestet er med til at sætte tanker i gang, og med til at få sat spot på de ting der er vigtige, men også dem som ikke er så vigtige – for mit vedkommende kan jeg se, at der er opgaver som jeg slet ikke behøver tage med ind i 2018.

Social Media by Heart i 2018

Jeg har brugt en del af jule/ferie-dagene på at læse og skrive ned i mit Manifest for 2018. Det har været vigtigt for mig at finde ro til det, og jeg har ofte brugt de stille morgener på at sidde med min kaffe og bare lade ordene komme til mig.
Dorte gør det “nemt” for en at komme i gang, for spørgsmålene bliver stillet og det er op til dig at svare – i dit tempo og på din måde.

Manifestet tager dig med på turen tilbage i det forgange år, og får dig virkelig til at reflektere over det du har været igennem i løbet af året. Og det tager dig med ud i fremtiden og får dig til at tænke store tanker om det du drømmer om venter derude…ordene sætter sig i baghovedet og følger med dig igennem året.

Armbånd og mantraer

Jeg bruger rigtig meget ord i form af mantraer eller quotes til at styrke min dag. Det betyder meget for mig, at blive mindet om, at det jeg gør er godt nok…at jeg har power nok til at komme frem i verden.

Sidste år var jeg så heldig at vinde mit smukke Cahana smykke i Dorte Lytje´s Circle og deri ligger mine egne power-ord som i stilhed giver mig styrke.
I år er der kommet flere gode smykker til – blandt andet de fantastiske armbånd fra Dorte, fyldt med statements som er gode at have med på sin vej:

Make Today Count

Dream Bigger

Follow Your Heart

Live Love Laugh

Jeg var desuden så heldig at få to armbånd fra Whole Woman i julegave samt to perlearmbånd som supplerer det hele så fint.

Gave til mig fra mig

Tilbage i september 2017 var jeg på Venus Work Camp med en masse skønne, powerfulde og fantastiske kvinder.
En af de bedste gaver jeg kunne give mig selv og mit firma.
Jeg fik indblik i nogle af de faldgrupper som jeg havner i, og fik fokus på hvad der er vigtigt i forhold til min business og min fremtid.

En gave jeg har valgt at give mig selv igen i 2018, og som jeg allerede nu ser frem til. Jeg ser det som en investering i Social Media by Heart, og jeg ved jeg kommer hjem med en masse brugbare og fantastiske værktøjer, som vil føre mig godt frem til slutningen af 2018.

Du kan læse meget mere om Venus Work Camp lige her – måske vi ses i Skagen til næste år?

Det nye i 2018

Det nye i Social Media by Heart bliver…..trommehvirvel….

  • Live kurser/workshops hvor du vil lære at bruge video i din markedsføring
  • Peptalks med nyttig inspiration til din daglige SoMe
  • Online kurser med forskellige temaer
  • Live kurser med fokus på det personlige touch online
  • Masser af blogindlæg om SoMe
  • Noget om personlig branding
  • og meget mere…

Altså en masser guf som kommer til dig til gode, og som forhåbentlig kan hjælpe og støtte dig som sidder med online markedsføring. Der er masser på tegnebrættet (min notesbog) og det kommer stille og roligt ud til dig efterhånden som året skrider frem…bare vent og se.

Et godt nytår til dig fra mig

Det var lidt tanker herfra mig…det er slet ikke sikkert du er nået helt herned i bunden, men hvis du er, så tak for det også.
Jeg sætter stor pris på at du læser med, og jeg forsøger altid at gøre mig umage.

Om et øjeblik står vi alle på kanten til 2018 og skal sige farvel til 2017. Jeg takker dig mange gange for at have været med på min rejse og håber du vil være med videre frem.

Jeg er altid glad for feedback og for at høre dine ønsker for hvad du gerne ser komme fra mig…så skriv endelig til mig, enten her i kommetarer eller på mail: sendmail@socialmediabyheart.dk.

Jeg ønsker dig alt godt i det nye år – må du få lige hvad du drømmer om!

Kærlig hilsen
Anja