Referencer

Fra Maiken Ingvordsen, Digital Strateg på forlaget Lindhardt & Ringhof, samt CEO på So What Copenhagen.

“I den tid, jeg har arbejdet sammen med Anja, har hun vist stærke kompetencer indenfor social media management, herunder Facebook og vores blogplatform – både kommunikativt og teknisk.
Anja er meget selvkørende og kaster sig med stor iver ud i nye opgaver og områder. Hun er velstruktureret og arbejder hurtigt og effektivt. Anja er et meget venligt og omgængeligt menneske og er på meget kort tid blevet en del af teamet i marketingafdelingen.
Jeg kan på det varmeste anbefale Anja.”

Maiken Ingvordsen


Fra Anne Kragelund Goncalves, Amame.dk

“Anja har hjulpet mig rigtig godt igang med at få lavet en ’social media plan’ så jeg har en konkret plan for hvilke kanaler jeg skal bruge til min målgruppe (Instagram, facebook mm.) og hvornår og hvor tit jeg skal lægge noget ud.

Det er en kæmpe hjælp at have sådan en plan at holde sig til, så ved jeg præcis hvad jeg skal lave og undgår stress og panik, når jeg i sidste øjeblik forsøger at finde på noget at lægge ud. Anja har en dejlig legende tilgang til sociale medier og jeg har følt mig tryg og godt guidet hele vejen igennem forløbet.

Jeg kan varmt anbefale Anja til alle andre, der måske som jeg er lidt små forvirret og til tider forskrækket over at være ‘på’.
Tak Anja:)”

Anne Goncalves


Fra Jannie, ejer af Mellowway.dk

Jeg har i juni måned, deltaget i forløbet “30 dages Business Challenge”, som Anja Damgaard Lind fra Social Media By Heart og Dorte Kjærgaard fra AuthenticLaw Advokatkontor har arrangeret.
Jeg havde igennem længere tid, fået ført min business lidt på afveje, og var på et stadie, hvor jeg rent faktisk var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle “lægge den på hylden”, eller smøge ærmerne op…
Med “30 dages Business Challenge” havde jeg muligheden for at blive afklaret, (hvilket jeg blev ret hurtigt) og efterfølgende finde tilbage til min “oprindelige forretningsplan” dog pimpet noget op, af gode ideer og forslag fra Dorte og Anja.

Jeg har fået vendt mine udfordringer i netværket, såsom branding og synlighed, strategi, teknik, og sociale medier m.m. og fået redskaber til at tackle dem, samt modet og gejsten tilbage, til at udføre dem.
Har du egen business, og trænger du til sparring, coaching, og en saltvandsindsprøjtning, så tag med på næste forløb, ­der er guld at hente, både til det ugentlige møde, og i det gennemarbejdede og inspirerende materiale, der dagligt kommer i indbakken.

Det har været et meget positivt og åbent forum, og det har været skønt at dele historie, tanker og usikkerheder med de 2 skarpe og hjælpsomme lady ́s, samt med de andre deltagere.

Jeg kan varmt anbefale at deltage i forløbet.

Kærlig hilsen Jannie v/Mellowway.dk


Fra Helle Lerke, ejer af Lerke Deco Scandinave

Mit navn er Helle og jeg er iværksætter. Jeg er i gang med at starte min egen webshop, Lerke Deco Scandinave, med salg af skandinavisk design til hjemmet til slutforbrugere i Frankrig.  

I juni måned deltog jeg i 30 dages business challenge hos Anja og Dorte, hvilket jeg har været rigtig glad for. Vi mødtes hver onsdag hjemme hos Dorte, og de øvrige dage var der opgaver i forbindelse med vores forretningsplan, som skulle laves hjemme. Det var en god kombination af fysiske møder og spændende og relevante hjemmeopgaver. 

Vi var fire deltagere i forløbet, med forskellige forretningsideer og forskellige baggrunde. Under onsdagsmøderne var der hver gang enorm meget sparring, ideer og gode råd fra alle. Jeg glædede mig hver onsdag morgen til at skulle til møde, og jeg kom hver gang inspireret og glad hjem.

Når man er iværksætter, så kan man godt føle sig lidt alene, og man har mange spørgsmål og til tider kun få svar. Anja og Dorte gav mig den viden, som jeg søgte om de sociale medier, men gav mig langt mere end det. De gav mig også svar på en masse spørgsmål om det at drive en forretning og måske vigtigst af alt…et ”kærligt skub”…..når jeg havde allermest brug for det.

Jeg kan varmt anbefale iværksættere at deltage i 30 dages business challenge.

Helle Slot Lerke
Lerke Deco Scandinave